| Lær
at bestemme Hav- og Fjordterne |
| af Klaus
Malling Olsen
|
|
|
Gamle
fugle - Havterne (se
foto 6)
|
|
|
| Den mindste af de to arter, men med de
længste halefjer. De rager tydeligt ud under vingerne, når fuglen står
(hvis ikke halefjerene er slidte!). Havterne har koralrødt
næb. Det
er ret kort og tyndt og næsten altid uden sort spids. Hovedet virker
afrundet, idet panden og issen er hvælvede. Lige foran øjet slår hætten
ofte en nedadgående bue, hvilket er medvirkende til at det hvide område
mellem mundvig og hættens underkant virker smalt og tilspidset mod
overnæbbet. Havternens kind er hvid og danner i de fleste tilfælde
en kontrast med den grålige underside, en kontrast, som visse
Fjordterner dog også kan have.
|
|
Vingernes overside er ensfarvet sølvgrå. Undersiden er hvid med de 8-10 yderste håndsvingfjer med sorte
spidser. Derved får fuglen en smal, velafgrænset, sort vingebagkant.
I modlys ses artens måske bedste kendetegn: alle svingfjer (bortset
fra de inderste) er tydeligt gennemskinnelige. Dette får samtidig den
sorte vingespidsbagkant til at fremtræde ekstra tydeligt.
|
|
Forholdet mellem, hvad af fuglen, der i flugt rager henholdsvis foran
og bagved vingen angives som 1 til 1,8 - ca. 2,5.
|
|
Stående virker Havterne ekstremt kortbenet, som
manglede den næsten benene
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
