| Lær
at bestemme Hav- og Fjordterne |
| af Klaus
Malling Olsen
|
|
|
Gamle
fugle - Fjordterne (se
foto 4)
|
|
|
|
Har samme mål som Havterne
(36-42 cm.), men har ikke så forlængede halefjer som denne.
Halespidserne rager således ikke ud under vingerne på den stående
fugl. Fjordterne har orangerødt, ret langt og kraftigt næb med en
tydelig, velafgrænset sort spids (det er dog beskrevet i
litteraturen, at Fjordterner kan have næsten ensfarvet næb, ligesom
Havterne kan have spor af sort på næbspidsen. Dette vil dog altid gå
gradvis over i næbbets koralrøde farve og ikke være skarpt afgrænset
som hos Fjordterne). Hovedet virker mere aflangt og tilspidset end
Havterne, idet panden er fladere og næbbet længere. Det hvide område
mellem mundvig og hættens underkant er bredere end hos Havterne og
knapt så tilspidset mod overnæbbet. Kinden er hvid men undersiden
som regel lysere end Havternes med knapt så tydelig kontrast til
kinden. Visse Fjordterner kan have en tydelig kindstribe.
Vingernes overside er sølvgrå, men de yderste 5-7 håndsvingfjer er kontrasterende mørkegrå med størst
udbredelse på de inderste. Dette giver en »vifte« på vingespidsen
hen ad en Splitterne og er, især fra hen på eftersommeren et
fremragende kendetegn, ofte det eneste, der kan bruges på afstand.
Vingeundersiden er hvid med et bredere mørkt felt på håndsvingfjerenes
spidser end hos Havterne. Dette mørke felt går mere diffust over i
de lyse håndsvingfjer. Det er endvidere kortere end hos Havterne, og
ender mere brat. Kun de inderste håndsvingfjer er gennemskinnelige i
modlys!
|
|
Vingernes overside er sølvgrå, men de yderste 5-7 håndsvingfjer er kontrasterende mørkegrå med størst
udbredelse på de inderste. Dette giver en »vifte« på vingespidsen
hen ad en Splitterne og er, især fra hen på eftersommeren et
fremragende kendetegn, ofte det eneste, der kan bruges på afstand.
Vingeundersiden er hvid med et bredere mørkt felt på håndsvingfjerenes
spidser end hos Havterne. Dette mørke felt går mere diffust over i
de lyse håndsvingfjer. Det er endvidere kortere end hos Havterne, og
ender mere brat. Kun de inderste håndsvingfjer er gennemskinnelige i
modlys!
|
|
Forholdet mellem, hvad der rager henholdsvis foran og bagved vingen er beregnet som 1 til 1,5 - ca.2.
|
|
Stående virker Fjordterne mere »normale«, idet benene er ca. 50% længere end hos
Havterne.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
