Ekstrem
sjælden gæst på Sydals |
af Bjarne Nielsen |
|
Tirsdag d. 1. august 2006 slog Gert L.
Jørgensen som så ofte før en runde ind over området ved Birkepøl på Sydals og en time senere var der ikke
noget, der længere var som før !! |
En uhyre sjælden gæst passerede nemlig
hen over hovedet på ham en fugl, som han hurtigt kunne se, at den havde han aldrig
haft i kikkerten før. Han mærkede sig fuglens kendetegn og ringede til Dennis M.
Langholz, som ved hjælp af Gerts beskrivelse og Fugle i felten fandt ud af,
at Danmarks kun sjette Skadegøg en ungfugl - var landet i det alsiske. |
Observationen gav anledning til noget, der
kun kunne minde om en sand invasion af ornitologer fra det ganske land. I de næste 8-10
dage kunne man næsten konstant se minimum 10-25 ornitologer belæssede med kikkert,
teleskop og kameraer fare frem og tilbage over Birkepøl for at følge Skadegøgens
mindste lille udflugt. I dagene umiddelbart efter opdagelsen frygtede man for, at fuglen
ville blive skræmt bort af flokken af fuglekiggere, der indimellem udgjorde et antal på
størrelse med en mindre dansk provinsby. Ialt har vel et sted mellem 250 og 300
ornitologer fået sig et nyt kryds i artslisten. |
Ofte måtte de dog arbejde hårdt for
krydset, ikke kun med at slæbe rundt på alt udstyret men også fordi at fuglen var meget
god til at gemme sig. Tit sad den skjult i bunden af en busk, eller også hoppede den
rundt i lavninger i græsset, så den var næsten umulig at se. Derfor kunne der snildt
gå 1 til 2 eller endog 3 timer imellem, at den tog luft under vingerne og gav en lille
flyveopvisning. |
Omkring d. 10. syntes den, at nu var vi
blevet fornøjede nok, og siden blev den eftersøgt forgæves Da var der også sket en
drastisk ændring i vejret. Nu blæste der ikke længere konstante, varme vinde fra
syd-sydost, men derimod var det blevet typisk dansk sommervejr ustadigt, køligt og
indimellem yderst fugtigt. |
På billedet herunder er det lykkedes
Dennis M. Langholz at skyde den unge Skadegøg, medens den tog sig en lille
pause i flyveopvisningen. |
|
|