Høg over solsort

af Bjarne Nielsen

Jeg sad ved min computer og var lige igang med et lille spil, da en spurvehøg pludselige fløj op og satte sig på toppen af hækken ved genboens carport. Frem med kikkerten, (nu tror genboen forhåbentlig ikke, at jeg udspionerer ham ?) - det var en flot hun, mørkgrå på ryg og hoved, fint tværstribet bryst og en kraftig øjensbrynstribe over det gennemborende rovfugleøje med den kraftigt gule, næsten skinnende iris. Nogle af fjerene på hendes nakke og isse var i uorden, så de hvide dun nedenunder viste sig som lyse pletter. Uordenen skyldtes måske, at hun var på jagt ?

Hun kiggede ned i hækken, lagde hovedet på skrå for at få nye vinkler ind mellem grenene. Så hun mon noget ? Ihvertfald hoppede hun ned på fliserne i indkørslen og videre ind i carporten, ind bag en af sommerens platicstole, der var gået i vinterhi ved siden af jollen og et par cykler. Hun hoppede lidt rundt mellem stolebenene, og med et strøg en solsort-han ud under carportens træbeklædning, spurvehøgen efter, så fjerene fløj rundt mellem stol og jolle. Begge fugle ind i hækken, solsorten forsvandt og kort efter dukkede spurvehøgen op fra hækken og suste bag om carporten, ind i genboens baghave.

Det betød desværre, at jeg ikke fik fortsættelsen med...havde hun mon held til at nappe solsorten omme bagved...eller havde solsorten held til at undslippe sin skæbne denne gang ?? Hvem ved, men en ting er sikkert: spurvehøgen kommer igen, som den gør næsten hver dag, for der er masser af mad til den i villahaverne, ligesom der er det til mange af de andre småfugle. Den går bare ikke efter franskbrød eller solsikkekerner, men derimod efter dem der foretrækker denne vegetarmad fremfor frisk kød.