Superhits
i Sønderjylland |
af Bjarne
Nielsen
|
|
To superhits dukkede op i 1990: en ad. han af Kongeederfugl,
Somateria spectabilis, sås af Niels
Peder Pedersen d. 05.01.1990 ved Sønderby på Rømø, og en Nathejre,
Nycticorax nycticorax, blev set af Peter Mæhl ved Trøjborg d. 30.04.-01.05.1990.
|
Ligeledes to hits i 1992: en Hvidøjet And,
Aythya nyroca,
han holdt til i Haderslev Inderdam i tiden d. 08.02.-18.03.1992 og
blev observeret af Carsten Olsen og Morten Bentzon Hansen. Og
d. 20.09.1992 så Hans Harrestrup Andersen og Michael
Bastian en Dværgværling, Emberiza pusilla, ved Lakolk.
|
I
tiden d. 24.06.-02.07.1993 sås den første stationære Triel,
Burhinus oedicnemus, i Danmark. Blandt observatørerne ved Hummelvig på
den sydlige del af Als var Karsten L. Kjærgaard, Kurt Bonde og Rolf
Christensen.
|
En ad. han Brilleand,
Melanitta perspicillata, blev fundet d. 15.10.1994 ud
for Lakolk. Fuglen blev også set - og godkendt for -
den efterfølgende dag. Set af bl.a. Morten Bentzon Hansen, Ole
Thorup og Hans Harrestrup Andersen.
|
I
1995 var der igen to superhits. Det ene var Martin Iversen’s ad.
Skadegøg, Clamator glandarius, der huserede i Sølsted Mose d.
04.05.1995. Og det andet var en ad. Hvidskægget Terne, Chlidonias
hybridus, i overgangsdragt, der blev set i Låddenmose i Broager
d. 29.08.1995 af Per Nissen Grøn og Jens Christensen.
|
Med
hele fem superhits er 1996 topscorer indenfor denne kategori: det hele
startede med to obs af samme individ af Lattermåge, Larus
atricilla, på Rømø Nørreland. Første obs af en ad. i
sommerdragt var d. 12.05.1996 og den anden var d. 16.05.1996. Blandt
observatørerne var Bo Christensen, Erik Kramshøj, Hans Harrestrup
Andersen, Morten Bentzon Hansen, Michael Clausen og Rene Christensen.
Det næste hit var en ad. Langnæbbet Sneppeklire, Limnodromus
scolopaceus, i sommerdragt, der blev set af Jørgen
Munch Pedersen, Brian Rasmussen, Jan Hjort Christensen d.
18.-20.05.1996 på Rømø Sønderland. Næste art blev desværre ikke
set i live. Det var en Lille Tårnfalk, Falco naumanni. En 2K hun blev fundet død
på Flyvestation Skrydstrup d.
10.07.1996 af Ole Lilleør. Blåstjerten,
Tarsiger cyanurus, som Aase og Jørgen Møller så ved
Ballum Sluse d. 02.10.1996, var så meget desto mere levende. Fuglen,
en ad. han, lod sig sågar videofilme. Og på årets sidste dag
opdagede Martin og Orla Jessen en Korttået
Lærke, Calandrella brachydactyla, ved Gammelgab på Broagerland. Fuglen holdt
ud indtil d. 21.01.1997.
|
1997
var mere på det normale plan, hvad angår superhits. Det eneste (ud
over ovennævnte Korttået Lærke) blev en hun af Sorthovedet Sanger, Sylvia
melanocephala, som Ole Thorup fandt på Rømø Sønderland d.
04.05.1997.
|
|
|
|