| Knopsvanen som rovfugl - orme på menukortet | ||
| af Bjarne Nielsen | ||
| Millioner og atter millioner. Det var det første indtryk af vandet i Augustenborg havn på årets første sommerdag, den 24. juni 1995 klokken ca. 8 om morgenen. Vandet var en flimrende og roterende masse af polychaeter (børsteorme). Det var som en stor grød bestående af ca. 3-4 cm lange orme af formodentlig Nereis-slægten. De havde en affladet forende og en bagende af hver ca. ½ cm længde og derimellem - på hver side af kroppen - en lang række af "ben" med børster og røde gælleblade. | ||
| Dyrene kommer fremad ved en bølgebevægelse af "benene" fra forenden bagud mod bagenden. Den roterende fornemmelse, man havde, når man kiggede ned i vandet, opstod ved, at klynger på 5-10 af dyrene lå og cirklede rundt og rundt, som om de sværmede om en bold. Indtrykket af, at der var uendelig mange dyr, forstærkedes ved, at de ikke kun bevægede sig i overfladen men også op og ned i vertikal retning i vandet. | ||
| Midt i denne levende suppe af vand og børsteorme lå knopsvaneparret med sine fem ca. 3 uger gamle pulli. Især de to gamle fugle var ferme til fange børsteorme. Det gjorde de ved at snadre efter dem, og når de så ramte en børsteorm, og den derved blev beskadiget, så den ikke kunne svømme væk, var den et let bytte og blev spist. Det var tydeligt, at det ikke var tilfældigt men meget bevidst, at svanerne fangede ormene. Ungerne gjorde også meget ihærdige forsøg, og det lykkedes dem ind imellem at få en godbid. | ||
| Jeg observerede skuespillet i ca. en halv time, og jeg vil tro, at de gamle fugle i den periode fangede 10-15 orme pr. minut. Så det har givet dem et godt kosttilskud den dag. Det skal lige nævnes, at de var igang med fangsten, da jeg kom, og at de stadig var igang, da jeg kørte igen. | ||
| Vel hjemkommet forsøgte jeg at finde ud af, om det er almindeligt kendt, at knopsvaner ikke er 100% vegetarer men også tager dyrisk føde. I langt de fleste håndbøger er fuglenes fødevalg overhovedet ikke berørt, men det lykkedes at finde to, som dog er repræsentative for den gængse opfattelse af knopsvanens fødevalg | ||
| I Benny Gensbøl's "Nordens Fugle" står, at knopsvanen "lever udelukkende af planteføde i form af bl.a. vandpest, vandaks, søsalat og ålegræs". | ||
| Og i Pelle Andersen-Harild's "Knopsvanen" står, at "der har ofte været fremsat formodninger om, at den også spiste dyrisk føde, men dette er flere gange blevet tilbagevist bl.a. ved undersøgelser af maverne fra skudte og døde fugle". Endvidere står der bl.a., at den vigtigste fødekilde er ålegræs, og at der spises søsalat i april-maj og september-oktober, samt havgræs om vinteren og i nogen udstrækning også blæretang. Desuden tages gerne trådede grønalger og rørhinde. I ferskvand spises især vandaks, kransnålalger, hornblad og tusindblad, samt i mindre grad tagrør, kogleaks, dunhammer og sjældnere græs. | ||
| Observationerne fra Augustenborg Havn synes at vise, at knopsvanen nok har lidt større spændvidde i sit valg af føde, end man - eller i hvert fald de to nævnte forfattere - hidtil har troet. Men det må nok snarere tages som et kuriosum, at knopsvanerne spiste smådyr end som en hovedregel. At de gjorde det, skyldtes nok dels den formidable mængde, der var til stede, dels at det var så let at fange ormene. Det skal lige nævnes, at det kun var i nogle timer, der var så mange børsteorme, og at der ikke var nær så mange i de følgende dage. Det kan måske skyldes, at det som sagt var den første rigtige sommerdag med høj sol og større varmegrader. Det kan på en eller anden måde have bevirket, at børsteormene har "sværmet". | ||
|
||