Vandrefalk i Mjang Dam

af Bjarne Nielsen

Efter en alt for lang dag på jobbet, hvor man føler sig helt indelukket, når solen skinner og vejret bare er helt super, kørte jeg efter fyraften en tur ned til Mjang Dam, der ligger en lille kilometer fra min bopæl.

Det var torsdag d. 23. marts i år (2000) – en af de første rigtigt fine dage, hvor temperaturen nærmede sig forårsgrader.

Da jeg steg ud af min bil, blev jeg mødt af et par rørspurve, der fløj fra golfbanens græs op i nøddehegnet. En gulspurv fløjtede sine triller, en musvit skældte ud og grønirisken var i fuld gang med at gøre sine hoser grønne hos hunnerne.

Jeg gik ned over golfbanen til den lille skråning, hvor man har det bedste udblik over Dammen.  På vej derned hørte jeg, hvad der lød som en stukken gris i rørene. Det var vandriksen, der lod sin  lidt aparte stemme høre.

Klokken var omkring 16.45, og der var ikke alt for meget liv i Dammen. En enkelt skarv kunne ses i den modsatte ende. Den havde ligesom en fiskehejre fundet et træ at sidde i, så de kunne holde lidt udkig med, hvad der skete omkring dem.

På den højre, sydlige bred sad et par musvåger, hvoraf den ene blev alvorligt moppet af en ravn, der i sikker afstand skældte voldsomt ud.

Efter ca. et kvarter så jeg op i den blå himmel, og der lige over mig kom en spurvehøg trækkende. Den havde travlt med at komme nordpå. Et par minutter senere så jeg igen op, og på samme rute som spurvehøgen trak nu 11 musvåger – troede jeg først. Det var dog ikke 11 musvåger men derimod 10 musvåger og 1 fjeldvåge. De havde åbenbart ikke højde nok, så da de var kommet lidt nord for mig, begyndte de at skrue sig opad i de lune opvinde. Efterhånden som de nåede den rigtige højde, brød de ud af skruen og fortsatte mod nord.

Jeg skuede igen ud over Dammens rør og så straks et par rovfugle flakse rundt i det fjerne. I kikkerten viste årets 2 første rørhøge sig. Det var et par hunner, der boltrede sig. Hvor de kom frem over rørene, skræmtes gråænder og dobbeltbekkasiner op. En flok på 15 bekkasiner susede rundt knap en meter over rørene, indtil de gik ned i en af de mange små kanaler, der skærer på kryds og tværs gennem Dammen.

Ups, …en rovfugl kom pludselig susende fra min venstre side. I første sekund troede jeg, at det var en spurvehøg, der kom farende en halv meter over rørene, men meget hurtigt så jeg, at det var en adult vandrefalk, der passerede mig i 15-20 meters afstand. Det jeg først lagde mærke til, var hovedets kontrast mellem den sorte isse, de hvide kinder og de kraftige, brede skægstriber. Dernæst den mørkegrå, kraftige ryg og de ret stive vinger, der slog mange små og hurtige slag. Halen synede ikke af meget  -  det så næsten ud som om, den ingen havde.

Falken så ikke ud til at være på jagt. Den jagede i hvert fald ikke noget, men fløj i lige linie på tværs af Dammen til de høje træer på sydbredden tæt på makkerparret musvågen og den moppende ravn. Her steg den brat til vejrs og satte sig i træet ved siden af musvågens.

Så skulle da også !! Selvfølgelig lige i dag, hvor jeg af bekvemmelighedsgrunde havde undladt at tage teleskopet med. Jeg lovede mig selv, at det var sidste gang, det var sket. Havde jeg bare haft skopet, kunne jeg helt sikkert have set falken perfekt. Jeg håbede, at den blev siddende og besluttede at spurte hjem efter skopet. Spurt op til bilen, hjem efter skopet, tilbage til Dammen, spurt ned på skråningen igen, og…..jo, den sad der heldigvis endnu.

I den næste times tid fik jeg at se, hvordan den ordnede sine rygfjer, glattede sine vingefjer og rettede på fjerene på brystet. Indimellem strakte den vingerne og forsøgte at få lidt hvile ved at lægge hovedet om på siden og lidt ind under vingen. Den prøvede et par gange, men hver gang gik der kun ca. 15 sekunder, så var der et eller andet, der forstyrrede og lige skulle checkes. Ikke fordi jeg regner med, at den lagde mærke til det, men en del skægmejser ’klingede’ i rørene og et par sangdrosler sang for fuld hals i det sydvestlige hjørne, hvor også en stor flagspætte skiftevis skreg og trommede, en tre-fire vandrikser kunne høres fra forskellige positioner i Dammen og nu var der kommet en ung rørhøg-han til, som flaksede  rundt sammen med de to hunner.

Da jeg kort flyttede blikket fra falken til rørhøgene, kom en spurvehøg-hun flyvende og satte sig i en vissen busk i rørene ca. halvtreds meter fra mig. Der blev den siddende i næsten 10 minutter. Men jeg må indrømme, at selv om den sad flot med godt medlys, der ligefrem fik dens gule iris til at skinne, så brugte jeg hellere tiden til at studere vandrefalkens aften-toilette.

Klokken var efterhånden blevet 18.00. Det var blevet mærkbart køligere, mine tæer var i hvert fald kolde, men det havde været så utroligt spændende at opleve denne elegante flyver på så forholdsvis nært hold, at jeg næsten ikke havde mærket, at kulden var kommet snigende. Da jeg listede hjemad, sad vandrefalken stadig på sin plads i træet. Det skal være den velundt at få lidt hvile. Den havde sikkert også haft en hård dag på jobbet med at skaffe sig det daglige brød.

Jeg havde allerede taget beslutning om, at jeg den næste dag igen skulle ned til Mjang Dam for at se, om den måske dukkede op igen, og en ting var helt sikkert:          ...næste gang tager jeg mit teleskop med fra starten for tænk om man igen skulle få chancen !!