De
store hvide måger |
af Klaus
Malling Olsen
|
|
Måge-varianter
|
|
En
udførlig beskrivelse af efterfølgende dragter findes i Grant (1983).
Bemærk dog: i 2. vinterdragt kan begge arter vise et næsten
identisk tegnet næb (se foto 7), men har da lys iris. Fugle under 1
år har mørk iris. 2. vinterdragt er meget lys, med stærkt reduceret
mørk mønstring. For ældre dragter, se Grant (1982). |
Albinistiske/leucistiske måger af exempelvis Sølvmåge og Svartbag
giver dog problemer: disse fugle, hvis dragt er lysere end normalt, er
ikke så sjældne. De vil normalt adskille sig fra Gråmåge/Hvidvinget
Måge på følgende punkter:
|
1)
Mørk skygning på de dele af dragten, der normalt er mørkest (som på
halefjer og svingfjer). Derved vil svingfjer ikke blive den lyseste del
af dragten!
|
2)
Mørk skygning i øreregionen. i det mindste på fugle i l. vinterdragt.
Et ex. (2-års) med hvidt hovede er dog beskrevet (Ullman 1983).
|
3)
Artstypiske næb- og hovedproportioner. Exempelvis vil en mistænkt Hvidvinget
Måge med kantet Sølvmågehovede og kraftigt »stor-måge« næb
(der farvemæssigt godt kan være som Hvidvinget Måge) nærmere
være Sølvmåge end Hvidvinget Måge. Ligeledes ville en
Gråmågestor måge med ensfarvet mørkt næb ikke være en Gråmåge
!
|
Hos
nogle 2-årige Sølvmåger kan dog ses en Gråmågelignende næbkontrast.
Den vil dog ikke forekomme så rent kødfarvet som hos en Gråmåge,
men mere »snusket« rødgrå til gullig.
|
Helt
hvide albino-typer er også truffet: for nyligt har en Svartbag
givet problemer i Skåne (Breife 1984), og i årene før huserede en
lignende fugl i Øresundsregionen. Selv så lyse fugle har dog indtil
videre vist sig at have næb typiske for deres art.
|
Hybrider
Sølvmåge X Gråmåge udgør i visse populationer på
Island op til 60%, og formen er den hyppigste i Reykjavik Havn om
vinteren (Ingolfson 1970). De varierer meget, men er altid lysere end
typiske sølvmåger, med reduceret mørkt på håndsvingfjer (Sutherland
1983). De lader dog til at have mere eller mindre »gråmåge-næb«.
|
Sølvmåger sommer til
efterår er i fældning. En del af dragten er derfor falmet og lysere
end normalt. Svingfjerene falmes fra den normalt sortbrune farve til en
mere mellembrun, og mangler der samtidig nogle af yderste svingfjer, kan
vingen se meget lysere ud end normalt.
|
|
|
|
|
|
|