Lær
at bestemme Hav- og Fjordterne |
af Klaus
Malling Olsen
|
|
Ungfugle - Fjordterne
(se foto 5)
|
|
En fugl i sorte, hvide og grå
farver med brunt islæt. Størrelse og proportioner som gammel fugl, næbbet
synes dog ofte noget kortere. Næbbets inderste halv- eller trediedel
er lyserød til orangerød, yderste del sort. Panden hvid, ofte med
brunlige fjer i og som regel med mere diffus kontrast til den sorte
eller brunsorte hætte. Ryg grålig med brune fjerspidser på især øverste
del af ryggen, mere iøjnefaldende end hos Havterner med denne
tegning. Vingernes overside er grålige, meget kontrastrige mellem en
tydelig brunsort vingeforkant, et gråt parti på dækfjerene og mørkere
grå armsvingfjer med hvide spidser. Denne vingeforkant er
endvidere tydelig hos den stående fugl. Håndsvingfjer grå.
|
Denne vingetegning gør ung Fjordterne til en
kontrastrig fugl, i ekstreme tilfælde næsten som en ung Dværgmåge.
Havterne i tilsvarende dragt vil virke langt mindre kontrastrig, mere
hen ad en gammel fugl med mørkt næb og hvid pande.
|
|
|
|
|
|