| Ynglekasser | |||||||||
| Indledning | |||||||||
| På de nedenfor linkede sider kan du finde tegninger af ynglekasser til forskellige fugle. For hver art er der en tegning af, hvordan kassen kan se ud samt nogle gode råd om, hvor den bør placeres for, at chancen for, at den vil blive benyttet, er optimal. | |||||||||
| De fleste kasser er beregnet til at skulle opsættes udendørs. Derfor bør de fremstilles af kraftigt og holdbart træ, der kan tåle vind og vejr. Det anbefales at bruge imprægneret træ, der gerne må få en ekstra gang vandfast maling. Yderligere kan man forlænge kassernes levetid ved at sætte tagpap på deres tag eller overside. | |||||||||
| Den eneste kasse, der skal sidde indendørs, er sløruglens. Den kan udmærket laves i krydsfiner eller spånplader (6-10 mm). | |||||||||
| For alle kasser gælder, at der ikke må være nogen pind på, som fuglen kan lande eller sidde på. En sådan pind kan nemlig også bruges af prædatorer, f.eks. skader, når de vil på rov i kassen. Kassens beboere er under alle omstændigheder ligeglade med, om der er siddepind på eller ej. Hvis de eventuelt skal bruge en sangpost, sætter de sig lige så gerne på kassens tag. | |||||||||
| Ved ophængning skal man være opmærksom på, at kassen hænger lige, således at æggene ikke ruller ned i et hjørne af kassen eller mod den ene side. Det er meget vigtigt, at den rugende fugl har mulighed for at vende sine æg med jævne mellemrum, ellers vil fostrene ikke udvikles, og ungerne dør inden klækning. | |||||||||
| Med et par års mellemrum bør kasserne efterses. Ofte bliver de hurtigt fyldt ikke kun med redemateriale men - især for uglernes vedkommende - også med gylp, lort, fældede fjer og evt. døde unger. Under alle omstændigheder kommer der fuglelopper, som vil forringe nye ungers overlevelseschancer. Derfor er det en god ide at rengøre kasserne og evt. skolde dem med kogende vand. | |||||||||
|
|||||||||