| Feltbestemmelse
af Spurvehøg/duehøg |
| af Klaus
Malling Olsen
|
|
|
Flugt og
proportioner
|
|
|
| Spurvehøg
er kredsende nærmest af form som et T. Hovedet er afrundet, og rager
ikke påfaldende frem foran vingeforkanten. Halen er relativt lang,
smallest ved basis og hjørnerne er tydeligt skarpe (pas på slidte
exemplarer). Spurvehøg er altid tydeligt mindre end en Gråkrage, af
størrelse nærmest som Tårnfalk, hannerne mindre.
|
| Duehøg
er kredsende mere som et kors, idet hovedet rager tydeligt frem, og nærmest
forekommer kuppelformet. Halen er relativt kortere end Spurvehøgens,
bredest ved basis og med afrundede hjørner. I forbindelse med det ret
store hoved, der hos især hunner ofte holdes let hævet, giver dette
en Hvepsevåge-agtig kropsfremtoning. Duehøgen har desuden længere
arm, og mere S-formet vingebagkant end Spurvehøgen. Duehøg
forekommer ofte kragestore, enkelte store hunner endog næsten Musvågestore.
|
| Mens
Spurvehøg har en ret slank krop med tydeligt tyngdepunkt ved brystet,
har Duehøgen en bredere, mere fyldig krop. Der ses tit tendens til
tydeligt markeret bryst, og artstypisk hængebug (ølmave) bemærkes.
|
| Den
aktive flugt er hos Spurvehøg afvekslende mellem hurtige vingeslag og
perioder af glideflugt. Under trækket ses således, at fuglen under
serier af vingeslag stiger, for at dale jævnt før næste glideperiode. Duehøgen har en
mere stabil flugt, og stiger ikke under den
aktive glideperiode; den tungere krop forhindrer dette
effektivt.
|
| Kredsende
ses hos Spurvehøg ofte serier af aktive vingeslag, mens Duehøg synes
at kredse i længere perioder (samt i større kredse) end Spurvehøgen,
uden at bevæge vingerne. Herunder holdes vingerne lige ud fra
kroppen, men Duehøg kan tidvis hæve vingen let, til en åben
V-stilling.
|
| Jagende Spurvehøge har tit en afvigende, kærhøgeagtig
flugt med vingeslagene i slow-motion tempo. Denne synes at bringe dem nærmere
byttedyrene, idet småfugle ikke reagerer på samme paniske måde
overfor denne flugt som overfor normal Spurvehøgeflugt. At der virkelig
er tale om en art jagtflugt ses deraf, at den normalt afsluttes med
betydelig accelleration og angreb mod småfugle. Spurvehøg kan for øvrigt
i lige så høj grad som falke ses udføre lange, stejle styrtdyk mod
byttet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
