| Karmindompap
- en fugleart i fremgang |
| af Klaus
Malling Olsen
|
|
|
Afslutning
|
|
|
| Om efteråret, når fuglene er holdt op med at synge, iagttages arten
betydeligt sjældnere. Den på trækket flyvende fugl har en bølgeformet
finkeflugt, og kan derfor let drukne i mængden af småfugle på de
gode træksteder. Trækkaldet er et nasalt, to-tonet »tu-i«, hvor
i-tonen er højst. Et kald er beskrevet som et løvsangerlignende »twe-eek«.
|
| Endeligt skal det nævnes, at antallet af gamle hanner er mindre end af yngre
hanner i sangperioden. Dette kan skyldes, at den danske bestand endnu
er ret ny, og at det primært er yngre fugle, der udvider yngleområdet.
|
|
|
| Tak rettes til Knud Pedersen, Peder Jacobsen og Per Schiermacher Hansen
for kommentarer, udlån af fotos.
|
|
|
|
Litteratur:
|
| Inskipp, T. 1983. Identification pitfalls and assessment problems.
5:Scarlet Rosefinch. British Birds 76. 304-305
|
| Mullins, J. P. 1984. Scarlet Rosefinch breeding in Scotland. Ibid. 77.
133-135
|
| Svensson, L. 1983. Identification guide to European passerines. 3rd edit.
Stockholm
|
| SOF 1978. Sveriges Fåglar, Stockholm
|
| Desuden diverse lokalrapporter, udsendt af
DOF
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
