Unge kjover kan bestemmes
af Klaus Malling Olsen
 

Flugt

 
De 3 små kjovearter har forskellige flugtmåder. Den aktive flugt, der ses f.ex. på trækket, er hos Mellemkjove rolig, stabil og retlinet, blot afbrudt af små intervaller og glideflugt. Flugten minder om en stor måges. Almindelig Kjove og Lille Kjoves flugt er her mere afvekslende mellem kvikke (Lærkefalke-agtig) vingeslag og gliden. I kraftige vinde ses hos disse hyppigt en Rideagtig stormfugleflugt i buer op og ned i bølgedalene. Denne flugtmåde ses sjældnere hos Mellemkjoven, der selv her flyver mere aktivt, og kun i meget kraftige vinde "kører rutchebane" over bølgetoppene - især i medvind. Særligt Lille Kjove kan betjene sig af længere strækninger med passiv, bueformet stormfugleflugt. Lille Kjoves krop følger ofte vingeslaget på ternevis, og kan i det hele taget tage sig terneagtig ud i flugten. Nogle Almindelige Kjover kan dog også tage sig terneagtige ud, ligesom unge, ikke helt erfarne Almindelig Kjove undertiden ser ret tunge ud.
Kredsflugt ses i roligere vejr. Mellemkjove virker her igen som en stor måge, men knækker tydeligere end disse vingen ved knoen. Ligeledes »hænger« hånden tydeligt, og vingespids ses gerne under kroppens plan. De to mindre arter virker mere som en mellemstor måge, Lille Kjove tidvis falkelignende.
 
 
Indledning Størrelse og proportioner Kleptoparasitering Dragten Skema
 
Foto 1 Foto 2 Foto 3 Foto 4 Foto 5 Foto 6 Foto 7 Foto 8 Foto 9