Slørugler, Tyto alba, ringmærkede i Danmark.... 
af Bjarne Nielsen
 
Trækretning og -afstand
Ringnr. 317708 er den af de 82 ringmærkede og genmeldte Slørugler, der har trukket længst. Den nåede at trække ialt 385 km på kun 112 dage, fra den blev ringmærket d. 17.06.1968 som redeunge, til den blev genmeldt d. 07.10.1968. Den var da trukket i retningen ØSØ. Interessant er det, at ringnr. 317708 havde tre søskende i reden, som alle blev først ringmærket og siden genmeldt:
Ringnr. 317707 blev genmeldt som dødfunden efter 116 dage og var da trukket 40 km mod NØ
Ringnr. 317709 blev genmeldt trafikdræbt efter 186 dage og havde da tilbagelagt 185 km mod NNV
Ringnr. 317710 blev genmeldt som dødfunden efter 249 dage og havde da trukket blot 28 km mod NNV.
Af denne familiehistorie kan vi se, at de unge Slørugler kan risikere kun at leve mellem 112 - 249 dage, samt at trækafstanden ikke nødvendigvis har noget at gøre med den tid, fuglen lever. Den unge, der levede kortest tid, trak den længste distance, og den, der levede længst, trak kortest ! Samtidig viser historien også lidt om Sløruglernes træk, der åbenbart foregår i nærmest vilkårlig retning. Det faktum, at alle fire unger er trukket bort fra mærkningsstedet, tyder på, at lokaliteten, hvor de blev udruget, allerede var mættet med Slørugler.
Fig. 7 viser, hvor langt genmeldingsstedet for en given procentdel af Sløruglerne ligger fra ringmærkningsstedet. Hvis man f.eks. går ind på kurven ved 50% (på y-aksen), kan man på x-aksen aflæse, at disse 50% af Sløruglerne er genmeldt indenfor en afstand af omkring 30 km fra ringmærkningsstedet. Ligeledes kan man se, at ca. 83% af Sløruglerne er blevet genmeldt indenfor 100 km fra ringmærkningsstedet.
I det hele taget ser det ud til, at Slørugler ikke trækker særligt langt bort fra, hvor de er ringmærket. Således er den gennemsnitlige afstand mellem de to lokationer (ringmærkningssted og genmeldingssted) blot 54.3 km for de 82 fugle. Dette tal afviger noget fra tidligere oplysninger. Således opgiver Jørgen Terp Laursen (1997) den gennemsnitlige trækafstand til 41 km.
Når vi ser på Sløruglernes trækretning, viser et meget diffust billede sig. Den eneste retning, der er meldt mere end 4 gange er 0 grader, dvs. at i 11 tilfælde blev Sløruglen genmeldt fra samme position, som den blev ringmærket.
Fig. 7 bekræfter det umiddelbare indtryk, at Sløruglerne ikke har nogen foretrukken retning, når de trækker. Der er lige så stor "chance" for, at en Slørugle forbliver på sin plads ("ingen"), som at den trækker i nordlig, nordøstlig, østlig, sydlig eller vestlig retning. Det vil med andre ord sige, at retningen er helt tilfældig, når og hvis en Slørugle trækker bort fra ringmærkningsstedet. Der ses en lille tendens til, at de Slørugler, der trækker sydpå, for manges vedkommende ender i Tyskland, hvor antallet af Slørugler er betydeligt større end herhjemme, og de danske ugler "drukner" derfor i mængden. F.eks. vil 10 danske Slørugler udgøre en betydelig større del af populationen i Danmark end i Tyskland. Og som følge deraf vil sandsynligheden for, at de bliver genmeldt i Tyskland, være betydeligt meget mindre en den ville være i Danmark.
 
Fig. 6 Fig. 7
 
Indledning Ringmærkning og genmelding Ringmærkningsalder
Ringmærknings- og genmeldingsområde Genmeldingsårsager Genmeldinger
Trækretning og -afstand Levetid/dødelighed Afslutning