Feltbestemmelse
af Stribet Ryle og Spidshalet Ryle |
af Klaus
Malling Olsen
|
|
Forvekslingsmuligheder |
Artstypiske karakterer til trods
forveksles hjemlige vadere undertiden med de to sjældne
arter. Det er oftest unge hunner af Brushane, der volder
problemer, men også hanner samt Almindelig Ryle og Tinksmed
viser træk hen ad de to sjældne ryler. En kort gennemgang af
disse arters vigtigste karakterer er derfor på sin plads. |
|
Forveksling
med Brushane |
|
|
Foto 7
|
Juvenil, august
|
Fotograf: Birger Lønning |
|
|
Brushanen en meget variabel art. Godt nok er hannen tydeligt
større end de her omtalte ryler, men hunner kan være
af samme størrelse. Her er proportionerne vigtige:
Brushanen virker uproportioneret (vadernes gnu) med et
lille hoved på en lang og tynd hals, en alt for stor
krop og tykke lange ben. I flugten er Brushanen
skrutrygget, og hånden er næsten lige så bred som
armen. Benene stikker tydeligt ud bag halen og har
tendens til at hænge. Undertiden trækkes benene dog
ind under kroppen, ligesom klirer (især Sortklire)
har for vane. Hos Stribet og Spidshalet Ryle stikker højst
fødderne lidt ud bag halen og danner et spidst
bagparti. |
Andre karakterer for adulte
Brushøns er: i vinterdragten er
ansigtet gråbrunt uden tydelig lys øjenbrynsstribe,
og der er ofte et hvidt parti omkring næbbet. Brystet
er groft mørkplettet på grålig baggrund. Sensommer
og efterår ses gerne en blanding af gamle og nye fjer
på oversiden. Tertiærerne når helt ud til
halespidsen og dækker over håndsvingfjerene. Sammen
med ryggens fjer blæser de ofte op, når vinden
kommer ind bagfra, så det ser ud som om fuglen havde
rygsæk på! Tertiærerne er mørke med uregelmæssige
pletter langs randen. Hos både Stribet og Spidshalet
Ryle har tertiærerne regelmæssige
lyse rande, og de ender et stykke bag halen, så
spidserne på de tre yderste håndsvingfjer er
synlige. Adulte Brushøns har orange til gulorange
ben. |
Juvenile Brushøns har utegnet lysebrunt bryst, der
gradvist bliver lysere mod bugen. Nogle har lysere
bug, og kan overfladisk ligne juvenile Spidshalede
Ryler. De bestemmes bedst på, at hovedet er kontrastløst
med svagt mørkere isse og stirrende sort øje.
Oversiden er jævnt lysskællet uden lys V-tegning.
Tertiærerne er tegnet som hos Stribet og Spidshalet
Ryle, så længden er afgørende. Benene er grøngule
til grågule. Brushøns er normalt tavse. |
|
|
|
|
|
|