Aldersbestemmelse
af Kongeørn, Aquila c. chrysaetos |
af Bjarne Nielsen, efter
Martin Tjernberg
& Thomas Landgren |
|
I kongeørnens fire første dragter skiftede det
feltet i de øverste vingedækfjer markant fra mørk til lys til mørk igen og
endnu en gang til lys. Studier på ringmærkede ørne ved ådsler har vist, at
denne sekvens, hvertandet år mørk og hvertandet år lys, ’hænger ved’
ørnen også i adult-dragten (fra 7K). I femte dragt er feltet således
overvejende mørkt og kan ligne det tilsvarende felt hos en fugl i tredie
dragt.
|
Gennem en
fortsat trinvis fældning bliver et i juvenil dragten normalt stort hvidt felt
ved håndsvingfjerenes basis på vingeoversiden (fig. 1A) reduceret til få
eller kun enkelte lyse striber. I god belysning kan man endog se, at de i
femte dragt berørte hånd- og armsvingfjer er sorte i spidsen og lysere grå/gråbrun
eller utydeligt tværstribet basalt.
|
På
vingeundersiden bevirker femte dragts adultlignende arm- og håndsvingfjer, at
hvide striber eller små hvide felter i mere eller mindre uregelmæssig
sekvens bliver synlige på en ellers mørk hånd og arm.
|
I halen har
femte dragts fjer adultlignende tegning (ca. 6 af de 12 fjer), dog stadig med
mere eller mindre hvidt eller gråhvidt ved basis. En ørn med stor
farveforskel mellem ældre fjer (hovedsageligt fra fjerde dragt) og nyere (fra
femte dragt) kan i felten se ud, som om den har adultlignende halefjer med
lyse kiler fra basis (kun synligt når halen er udspredt) blandet med fjer,
der stort set er juvenillignende (fig. 5A). Hos ørne med mindre farveforskel
mellem ældre og nyfældede fjer har halen et takket hvidt felt af større
eller mindre bredde ved roden (fig. 5B).
|
|
|
|
|
|