| Sådan
bestemmer du Hvepsevåger |
| af Lars
Svensson
|
|
|
Ungfugle
|
|
|
| Der er stor, individuel variation blandt ungfuglene. Dog kan de fleste fugle
grupperes i fire hovedtyper (fig. 4, A-D).
|
| I Skandinavien er en helt mørk fjerdragt almindelig. Fjerene i øjeregionen
samt skægstriben er sorte. Denne type svarer til en mere sjælden
dragt hos den voksne fugl (E). Ungfuglen kan umiddelbart kendes på et
anderledes mønster på svingfjerene og sædvanligvis også på
halefjerene og andre detaljer (se nedenfor).
|
| En anden, almindelig type er varmt rødbrun på krop og dækfjer (brystet
er fint stribet med mørkt) (B). Hovedet er en smule blegere, bortset
fra mørke fjer omkring øjet.
|
| En tredje type er mere uensartet. Den består af ret lyse fugle med en
mangfoldighed af mønstre: striber, pletter og undtagelsesvis tværstriber
(på den nederste del af maven og underhaledækfjerene, aldrig på
brystet) (C). Nogle er tæt stribede på brystet, og det giver dem et
mørkbrystet udseende. Hovedet er lyst (igen med mørk øjeregion).
|
| En fjerde hovedtype af unge Hvepsevåger er meget lys, hvid eller lyst
brunlig med fine, mørke striber kun på brystet (D). Den mørke øjeregion
fremtræder ofte meget tydelig, som et par »solbriller«. Denne type
er sjælden i Skandinavien.
|
| For at gøre det lettere at forstå, hvilke kendetegn der er fælles for alle
typer, er der vist to skematiske dragter, en ungfugl (fig. 4:1) og en
voksen (fig. 4:2). Bemærk hos ungfuglen: (l) armsvingfjerene er mørke
(især hos mørke typer) og med sparsomme, men ensartede og tydelige
bånd. Ofte er der en udtalt forskel mellem de mørkere armsvingfjer
og de lysere håndsvingfjer. (2) De store dækfjer for armsvingfjerene
er ret blege, og hos mørke fugle (A,B) danner de et utydeligt, lyst bånd
langs midten af armen. (3) Vingespidserne er betydeligt mørkere end
hos voksne fugle, der kun har den yderste vingespids sort. (4) Øjet
er mørkt såvel som hele øjeregionen. (5) Tværbåndene på halen er
ofte mindre velafgrænsede; sædvanligvis ses fire, ret jævnt spredte
bånd. Nogle fugle har samme mønster som de voksne (dog mindre
tydeligt), mens andre (meget sjældent) næsten helt savner båndene,
så de ligner Musvågen meget. (6) Oversiden er sædvanligvis mørkebrun
- især armsvingfjerene er meget mørke - og mangler kontrast mellem mørke
bånd og en lysere grundfarve som hos voksne (fig. 3, B). Lysere typer
kan have blege kanter på oversidens mindre og små vingedækfjer (sædvanligvis
ikke særlig tydeligt i felten). Oversidens haledækfjer er ofte
lysere end resten.
|
| Fra tid til anden ses fugle i dragter, der ligger midt i mellem ungfuglenes og
de voksnes udseende. Oftest er disse fugle atypiske ældre fugle. fig.
6 viser tre eksempler. Læg mærke til, at den voksne fugls bånd på
svingfjerene er et mere sikkert alderskendetegn end mørke
armsvingfjer eller udstrækningen af sort på vingespidserne (A, B).
|
| De vigtigste kendetegn er: (l) båndene på
svingfjerene. (2) forskellene mellem voksne og unge fugles silhuetter.
(3) øjenfarve som et mørk hos ungfugle og gul hos, voksne. (4) fældning:
mod slutningen af juli, indtil trækket er ovre i september, mangler
voksne fugle ofte (ikke altid) en svingfjer eller har mindst en fjer i
vækst (den eller de inderste), eller halefjerene er i vækst.
Ungfugle fælder ikke på dette tidspunkt. Fig. 6 A og C viser
eksempler på voksne fugle i fældning.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
