Sådan bestemmer du Hvepsevåger
af Lars Svensson
 

Musvåge

 
Det er betydeligt sværere at aldersbestemme Musvåger end Hvepsevåger. 50-75 procent af fugle, der iagttages under normale omstændigheder, kan ikke aldersbestemmes pålideligt.
Det vigtigste alderskendetegn hos den gamle Musvåge er det bredere og mere velafgrænsede, mørke bånd på enden af halen (fig. 7, D). Ungfugle har bånd, der er lige brede, over hele halen, eller også er båndet på halespidsen blot en ganske lille smule bredere (A). (Endvidere har ungfuglenes halefjer almindeligvis mere sparsomme og diffuse tværbånd end hos den voksne). Dette kendetegn er nyttigt på tæt hold og middelstor afstand, og når halefjerene er spredt. Imidlertid svæveflyver trækkende Musvåger ofte i stor højde med halen foldet, så det er svært at se båndene (fig. 7, B og E). Derfor må manglen på synlige, brede endebånd på halen ikke normalt bruges som kendetegn ved bestemmelse af unge fugle.
Armsvingfjerene viser et tilsvarende mønster: voksne fugle (fig. 7, D-F) har sædvanligvis mørkere, mere velafgrænsede og ofte noget bredere bånd på vingekanten end ungfuglene, mens armsvingfjerene i øvrigt har lyse og tynde, tætte bånd. Ungfuglene har ofte en smule mørkere armsvingfjer med færre tværbånd midt på vingen. Men forskellen mellem armsvingfjerene er meget mindre end den, der er beskrevet for halefjerene. Mange unge Musvåger har en temmelig bred og velafgrænset, mørk kant på armsvingfjerene, men det kræver stor øvelse at anvende dette kendetegn til aldersbestemmelse, og ofte er det ikke muligt.
Andre alderskendetegn kan sammenfattes i følgende punkter: voksne fugle (l) er sædvanligvis mørkere, (2) har det lyse område på den nederste del af brystet med fine og tydelige tværbånd, (3) har af og til fine tværbånd over et større område på den nedre del af brystet, maven og vingedækfjerene, (4) savner kraftige striber på brystet.
Ungfugle (l) er sædvanligvis lysere, (2) har striber (utydelige eller uregelmæssige) tværs over det lyse område på brystet, (3) har nogle gange kraftig stribning over store områder på undersiden, ikke ulig unge Duehøge, (4) kan have svage tværbånd på maven, og på undervingedækfjerene, men aldrig tynde tværbånd (undtagelse: tarsefjerene).
Disse kendetegn passer for mørke til middellyse fugle, der er almindelige i Skandinavien. Meget lyse fugle (fig. 7, G) kan ikke aldersbestemmes pålideligt i felten. De fleste lyse fugle i skindsamlinger er ungfugle. Ganske vist forekommer der nogle få voksne fugle  -  at dømme efter de slidte fjer  -  men deres fåtallighed antyder, at den meget lyse fjerdragt fortrinsvis findes hos ungfugle. Forfatteren kender ingen fotografier eller iagttagelser af ynglende, hvide Musvåger.
 
 
Indledning Silhuetter og flugtform Dragter Kønsbestemmelse Ungfugle Hvepsevåge Musvåge Litteratur
 
Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 Fig. 4 Fig. 5 Fig. 6 Fig. 7