Feltbestemmelse af Hvidbrynet Løvsanger, Fuglekongesanger, Brun Løvsanger og Schwarz' Løvsanger

af Klaus Malling Olsen

Gransanger Phylloscopus collybita

En typisk Phylloscopus, der ofte er den talrigeste sanger på den tid, hvor de sibiriske sjældenheder dukker op. Den er olivengrøn på oversiden og mere grålig på undersiden. I forhold til Løvsanger Phylloscopus trochilus er den brunere, mere umarkeret, og har en kortere, svagere øjenbrynsstribe af omtrent samme længde foran og bag øjet. Tøjle og øjenstribe er lidt mørkere end omgivelserne, men ikke særligt påfaldende. Kinden er næsten ensfarvet grå, og kun i ekstreme tilfælde så lys som øjenbrynsstriben, således som man oftest ser det hos Løvsanger. Gransangerens øje kan i disse ret umarkerede omgivelser stå ret tydeligt frem og den hvide øjenring virke påfaldende, næsten som en hvid »tåre« nedadtil. Gransangerens vinge er med tydeligt kortere hånd end Løvsangerens: forholdet tertiærer: vingespids er ca. 2:1 (1-1½ : 1 hos Løvsanger), og selve hånden synes let afrundet, sjældent så tilspidset som Løvsangerens.

Fig. 2

Gransanger, abietinus-type

Tegn.: Carl Christian Tofte

Vingerne er uden markerede tegninger. Dog er alula mørkebrun til sort, og hos mange ses om efteråret et svagt, lysegråt til oliventonet vingebånd, der kan være ret langt og svungent. Dette ses især hos østlige fugle (se tristis).

Gransangerens kald er et opadgående »y-ip«, med tryk på kaldets sidste del. Løvsangerens kald er mere udtrukket og todelt, »hy-id«, hvor trykket falder på første del. (Hør Gransangerens og Løvsangerens sang)

Indledning	Gransanger	Gransanger, tristis	Hvidbrynet Løvsanger	Hvidbrynet Løvsanger, humei
Fuglekonge	Fuglekongesanger	Brun Løvsanger	Schwarz' Løvsanger	Litteratur

Fig. 1	Fig. 2	Fig. 3	Fig. 4	Fig. 5	Fig. 6


Fig. 7	Fig. 8	Fig. 9	Fig. 10