- Feltbestemmelse
af Hvidbrynet Løvsanger, Fuglekongesanger, Brun Løvsanger og
Schwarz' Løvsanger
|
af Klaus Malling Olsen
|
|
Brun Løvsanger Phylloscopus
fuscatus
|
|
Brun Løvsanger ligner en lille mørk og buttet Gransanger. Den er den mørkeste af de
omtalte arter, og kan i flugten tages for en lille, kortvinget Rødhals
Erithacus rubecula med afrundet hale. Oversiden er mørkebrun,
undertiden med et let oliventonet anstrøg (ungfugle efterår) og en
svagt rusttonet overgump. Undersiden er hvidgrå til grågul, mørkest
over bryst, flanker og undergump, men undergumpen er ikke i tydelig
kontrast til resten af undersidens mørke farvning. Vingen er ret
umarkeret, men hos nogle kan ses et svagt rusttonet vingebånd (slid
af spidser på store dækfjer). I form minder vingen om Gransangerens.
|
Brun Løvsanger er altså en ret umarkeret tegnet sanger. Men den har en lang, lys øjenbrynsstribe,
der er lysest foran øjet og orange- til rusttonet bagtil; den er
velmarkeret i hele sin længde, da tøjlestriben er velafsat mørk
(giver fuglen et lidt »vredladent« udtryk) og fortsætter i en mørk
øjenstribe i øjenbrynsstribens længde. Øjenbrynsstriben kan dog
variere noget. Hos velmarkerede eksemplarer kan den synes lige lys i
hele sin længde, men den kan af og til være så brun, at den næsten
forsvinder i det brune ansigt. Kinderne er grå og ofte lidt mørkplettede.
|
Næbbet er gransangerlignende med gullig basis på undernæbbet. De ret lange
og tynde ben er lidt lysere end Gransangerens og har gullig bagkant;
men de er tydeligt mørkere end hos en normal Løvsanger.
|
|
Fig. 3 |
Brun Løvsanger |
Tegn.: Carl Christian Tofte |
|
|
Brun Løvsanger færdes skjult i tæt, kratlignende vegetation, sjældent mere end en
halv meter over jorden. Den er konstant i bevægelse og gør et »frustreret«
indtryk med gentagne små spjæt med vinger og hale. Undertiden ses
den dog mere frit fremme og højere oppe - men reglen er, at den færdes
lavt og skjult.
|
Kaldet er et hårdt, ganske smældende
»tjack« eller »tæk«, der minder
om kald fra Munk Sylvia atricapilla eller Gærdesanger Sylvia curruca.
Hørt tæt på kan det være forbavsende kraftigt. Når fuglen er
ophidset, kan kaldet gentages i små serier, omtrent som hos Gærdesmutten
Troglodytes troglodytes.
|
Fuglen skifter opholdssted med en lav strygende
flugt, for pludselig at lade sig dumpe lodret ned i den tætte
vegetation. Den minder da om en lille Rødhals, men kan også ligne en
Cettisanger Cettia cetti eller en langhalet Gærdesmutte.
|
|
|
|
|
|
|