Feltbestemmelse
af Hvidbrynet Løvsanger, Fuglekongesanger, Brun Løvsanger og
Schwarz' Løvsanger |
af Klaus Malling Olsen
|
|
Schwarz' Løvsanger Phylloscopus
schwarzi
|
|
Schwarz' Løvsanger er lidt større og mere langhalet og kortvinget end Brun Løvsanger.
Oversiden er lysere og mere olivenbrun end hos denne. Undersiden
varierer fra brunhvid til gulbrun, kraftigst farvet over bryst,
flanker og undergump. Undergumpen er altid varmt gulbrun til rustbrun
og tit i kontrast til den øvrige underside. Denne karakter er stort
set forbigået i bestemmelseslitteraturen, men er dog nævnt af Round
(1988).
|
Hovedet kan være så stort, at man dårligt tror, man har en Phylloscopus
foran sig. Det er desuden kraftigt (med »tyrenakke«). Øjenbrynsstriben
er lang og bred, gulbrun foran øjet og som regel hvidere bagtil
(modsat Brun Løvsanger!), men kan dog være varmt gultonet i hele sin
længde. Den sorte øjenstribe er for det meste ret diffus foran øjet,
men er altid bred og distinkt bagtil og følger i hele længden øjenbrynsstriben.
Den lyse øjenbrynsstribe kan yderligere fremhæves af en mørk stribe
nederst på issen, lige over øjet. Afhængigt af hovedbevægelserne
kan øjenbrynsstriben svippe lidt opad bagtil - en karakter, der også
kan ses hos Brun Løvsanger.
|
Næbbet er tykkere og lysere end hos andre Phylloscopus-sangere, og minder af
form mere om Havesangerens Sylvia borin eller om en mejses Parus sp.
Benene er kraftigere end hos andre Phylloscopus-sangere og vidner om,
at arten færdes meget på jorden. De er rødgule til brungule.
|
|
Fig. 4 |
Schwarz' Løvsanger |
Tegn.: Carl Christian Tofte |
|
|
Som Brun Løvsanger er Schwarz' Løvsanger en fugl, der gemmer sig i tæt
vegetation. Man ser den tit hoppe omkring på jorden, hvor den bevæger
sig roligere rundt end Brun Løvsanger uden dennes hyppige spjættende
vinge- og halebevægelser. Blandt andet kan den »fryse« i længere
perioder, hvis den føler sig forstyrret.
|
Schwarz' Løvsanger har flere, ret lavmælte kald.
Hyppigste kald fra fugle på efterårstræk er et kort »tjuck«, »tet«
eller »tek«, der er blødere end Brun Løvsangers. Kaldet kan minde
om et blødt, dybt Rødhalse-kald, imiteret med »tungespids midt på
gane«. Dette kald er også sammenlignet med et blødt kald af Lille
Fluesnapper Ficedula parva. Hvis fuglen føler sig forstyrret, høres
det tit i små serier på to-tre kald. Fra overvintrende fugle er
hyppigste kald et nervøst »prit-prit« (Round 1988).
|
|
|
|
|
|
|