Slørugler,
Tyto alba, ringmærkede i Danmark.... |
af Bjarne
Nielsen
|
|
Trækretning og -afstand
|
Ringnr. 317708 er den af de 82 ringmærkede og genmeldte Slørugler, der har trukket længst.
Den nåede at trække ialt 385 km på kun 112 dage, fra den blev ringmærket d.
17.06.1968 som redeunge, til den blev genmeldt d. 07.10.1968. Den var da trukket i
retningen ØSØ. Interessant er det, at ringnr. 317708 havde tre søskende i
reden, som alle blev først ringmærket og siden genmeldt:
|
Ringnr. 317707 blev genmeldt som dødfunden efter 116 dage og var da trukket 40 km mod NØ
|
Ringnr. 317709 blev genmeldt trafikdræbt efter 186 dage og havde da tilbagelagt 185 km mod NNV
|
Ringnr. 317710 blev genmeldt som dødfunden efter 249 dage og havde da trukket blot 28 km mod NNV.
|
Af denne familiehistorie kan vi se, at de unge Slørugler kan risikere
kun at leve mellem 112 - 249 dage, samt at trækafstanden ikke nødvendigvis
har noget at gøre med den tid, fuglen lever. Den unge, der levede
kortest tid, trak den længste distance, og den, der levede længst,
trak kortest ! Samtidig viser historien også lidt om Sløruglernes træk,
der åbenbart foregår i nærmest vilkårlig retning. Det faktum, at alle fire
unger er trukket bort fra mærkningsstedet, tyder på, at lokaliteten,
hvor de blev udruget, allerede var mættet med Slørugler.
|
Fig. 7 viser, hvor langt
genmeldingsstedet for en given procentdel af Sløruglerne ligger fra
ringmærkningsstedet. Hvis man f.eks. går ind på kurven ved 50% (på
y-aksen), kan man på x-aksen aflæse, at disse 50% af Sløruglerne er
genmeldt indenfor en afstand af omkring 30 km fra ringmærkningsstedet.
Ligeledes kan man se, at ca. 83% af Sløruglerne er blevet genmeldt
indenfor 100 km fra ringmærkningsstedet.
|
I det hele taget ser det ud til, at Slørugler ikke trækker særligt
langt bort fra, hvor de er ringmærket. Således er den gennemsnitlige
afstand mellem de to lokationer (ringmærkningssted og genmeldingssted)
blot 54.3 km for de 82 fugle. Dette tal afviger noget fra tidligere
oplysninger. Således opgiver Jørgen Terp Laursen (1997) den
gennemsnitlige trækafstand til 41 km.
|
Når vi ser på Sløruglernes trækretning,
viser et meget diffust billede sig. Den eneste retning, der er meldt
mere end 4 gange er 0 grader, dvs. at i 11 tilfælde blev Sløruglen
genmeldt fra samme position, som den blev ringmærket.
|
Fig. 7 bekræfter det umiddelbare indtryk, at Sløruglerne ikke har nogen
foretrukken retning, når de trækker. Der er lige så stor
"chance" for, at en Slørugle forbliver på sin plads
("ingen"), som at den trækker i nordlig, nordøstlig,
østlig, sydlig eller vestlig retning. Det vil med andre ord sige, at
retningen er helt tilfældig, når og hvis en Slørugle trækker bort
fra ringmærkningsstedet. Der ses en lille tendens til, at de
Slørugler, der trækker sydpå, for manges vedkommende ender i
Tyskland, hvor antallet af Slørugler er betydeligt større end
herhjemme, og de danske ugler "drukner" derfor i mængden.
F.eks. vil 10 danske Slørugler udgøre en betydelig større del af
populationen i Danmark end i Tyskland. Og som følge deraf vil
sandsynligheden for, at de bliver genmeldt i Tyskland, være betydeligt
meget mindre en den ville være i Danmark.
|
|
|
|
|
|