Slørugler, Tyto alba, ringmærkede i Danmark.... 
af Bjarne Nielsen
 
Levetid / dødelighed
Af familiehistorien med de fire ringmærkede unger fremgik, at der var stor forskel på den tid, der gik fra ringmærkning til genmelding. Ser vi på dataene for alle 82 Slørugler fås fig. 8.
Da alle genmeldinger på nær 6 er af døde Slørugler, kan fig. 8 ligesåvel opfattes som en dødelighedskurve, der viser, hvor lang tid henh. redeunger og voksne Slørugler lever efter at være ringmærket. Da der erfaringsmæssigt ikke er nogle målbare gener eller ulemper forbundet med håndteringen ved selve ringmærkningen eller ved at være ringmærket, kan man ydermere gå ud fra, at den viste dødelighed vil gælde for hele populationen, dvs. såvel ringmærkede som ikke-ringmærkede individer. 
En analyse af fig. 8 viser, at der er forskel på risikoen for at dø for en ung og en voksen Slørugle. Umiddelbart efter ringmærkningen er forskellen ikke så stor, men jo længere tid der går efter ringmærkningen, jo større bliver forskellen:
10% af redeungerne er døde efter 52 dage og af de voksne efter 53 dage
20% af redeungerne er døde efter 92 dage og af de voksne efter 79 dage
30% af redeungerne er døde efter 115 dage og af de voksne efter 119 dage
40% af redeungerne er døde efter 134 dage og af de voksne efter 190 dage
50% af redeungerne er døde efter 174 dage og af de voksne efter 234 dage
60% af redeungerne er døde efter 228 dage og af de voksne efter 340 dage
70% af redeungerne er døde efter 263 dage og af de voksne efter 632 dage
80% af redeungerne er døde efter 405 dage og af de voksne efter 888 dage
90% af redeungerne er døde efter 677 dage og af de voksne efter 1628 dage
Eller hvis man ser fig. 8 på "den anden led":
1 år efter ringmærkningen er 78% af de unge Slørugler døde, men kun 62.1% af de voksne
2 år efter ringmærkningen er 90% af de unge Slørugler døde, men kun 75.9% af de voksne
3 år efter ringmærkningen er 96% af de unge Slørugler døde, men kun 86.2% af de voksne.
Disse sidste tal viser, at en redeunge har ca. 10% chance for at leve i knap 2 år, medens en voksen har ca. 25% chance for at leve i yderligere 2 år.
Fig. 8 viser desuden, at den Slørugle, hvor der gik længst tid mellem ringmærkning og genmelding, var en redeunge, der levede i ca. 4500 dage. Det var ringnr. 4000780, der blev ringmærket d. 24.06.1977 på Vestsjælland, og som blev genmeldt som dræbt i noget maskineri d. 15.10.1989 ved Kongerslev i Lille Vildmose i Nordjylland. Den havde da trukket en distance på 175 km i løbet af sine ialt 12 år og 3½ måned.
Den Slørugle, hvor der gik længst tid mellem ringmærkningen som voksen og genmeldingen, var ringnr. 493528, der opnåede at leve i 3246 dage lig 8 år og næsten 11 måneder. Den var som sagt allerede voksen, da den blev ringmærket d. 18.06.1951 på Fåborgegnen, så den har helt sikkert været mindst omkring 10 år, da den blev genmeldt som dødfunden d. 07.05.1960 kun 12 km Ø for ringmærkningsstedet.
Overordnet har unger og adulte fugle stort set samme dødelighed, nemlig for ungernes vedkommende 66% i vinterhalvåret og 34% i sommerhalvåret, og for de voksnes vedkommende 69% resp. 31%. Men ser man nærmere på tallene for vinterhalvåret, finder man en markant forskel. Således fordeler ungernes 66% sig med 36% i okt.-dec. og 30% i jan.-mar., og de voksnes 69% med 24.1% i okt.-dec. resp. 45.1% i jan.-mar.
Ungerne har størst dødelighed om efteråret i den periode, hvor de er blevet fordrevet af forældrene, som måske har haft travlt med at opfostre et kuld nr. 2. De unge ugler trækker som tidligere vist bort i tilfældige retninger og skal forsøge at finde en lokalitet, hvor de dels selv kan finde føde og dels kan overleve en måske kold og hård vinter. Vinteren høster mange af Sløruglerne, fordi de ikke som de fleste andre fugle kan opbygge fedtdepoter, dvs. de kan ikke spise sig tykke og fede om efteråret, så de har noget at stå imod med, når vejret bliver dårligere. De er afhængige af have adgang til føde gennem hele vinteren. Derfor vil en hård vinter med længerevarende snedække betyde mange døde Slørugler - ikke kun ungfugle men også voksne. Størstedelen af dødsfaldene blandt de sidstnævnte sker da også på det tidspunkt, hvor vinteren må formodes at være hårdest, nemlig i januar og februar.
Den gennemsnitlige tid fra ringmærkning til genmelding for de 76 Slørugler (6 af de 82 Slørugler var i live ved genmeldingen og blev sat ud igen), der blev genmeldt som døde af den ene eller anden grund, var 433 dage ~ ca. 14½ måned.
 
Fig. 8 Fig. 9 Fig. 10
 
Indledning Ringmærkning og genmelding Ringmærkningsalder
Ringmærknings- og genmeldingsområde Genmeldingsårsager Genmeldinger
Trækretning og -afstand Levetid/dødelighed Afslutning