| Bestemmelse af Rørspurv, Dværgværling og Pileværling |
| med bemærkninger om Sibirisk Rørspurv og Laplandsværling |
| af Klaus Malling Olsen |
| Rørspurv, Emberiza schoeniclus (fig. 1 & 2) |
| Hovedets tegninger - de afgørende kendetegn |
| Rørspurvens hoved gør på afstand et ret mørkt indtryk. Dette skyldes ikke mindst, at kinderne (øredækfjerene) er brogede i sort, brunt og hvidligt, ofte med dominerende mørke indslag. Også tøjlen er normalt mørk, men en lys (brunhvid til gulbrun) øjenbrynsstribe går fra basis af næbbet til nakken. Kinden er hele vejen rundt afgrænset af en sort indramning, der fra tøjle går rundt om øredækfjerene og videre helt frem til basis af undernæbbet. Man kan altså sige, at Rørspurvens hovedtegninger begynder med fuld styrke foran øjet, og er jævnt kontrastrige i hele ansigtet. Hos Dværg- og Pileværling er de mere markerede, jo længere bagud man kommer. Øjet står ikke særligt frem, da øjenring mangler eller er meget svag. Issen er ensfarvet gråbrun med svage længdestriber, kun sjældent med antydning af en lysere issestribe, der - hvis den er tilstede - virker diffus og ikke går helt frem til næbbets basis. |
| Underside |
| Alle tre arter har hvidlig underside med varierende mørke striber. Rørspurven har sort malarstribe fra næbbasis til brystsider, der sammen med den mørke kind fremhæver den hvide skægstribe. På brystsiderne udvider malarstiberne sig til to sorte trekanter, der forbindes med hinanden af brede, lidt diffuse mørkegrå pletter (hanner) eller striber (hunner). Plankerne er stribede med ret brede, lidt udflydende grålige eller sortgrå striber. Stribningen på undersiden varierer, men er altid tydelig over brystet. Nogle hunner (et-årige?) har en gulbrun grundfarve over brystet og langs flankerne, der står i kontrast til den hvide bug. |
| Overside |
| Alle tre arter ligner hinanden med hensyn til oversidens tegninger. De har således alle gråbrun til brunlig nakke, men mange Pileværlinger har varmt kastaniebrun nakke, hvis farve kan brede sig ned på halssiderne. |
| Ryggen er brun (gråbrun til gulbrun) med varierende lyse striber på forryggens sider. Rørspurven har generelt den varmest brune ryg. Alle tre arter har sorte længdestriber på ryggen, ofte lidt mere udflydende hos Pileværling end hos de to andre arter. |
| Vinge |
| Rørspurvens vinge synes ret ensfarvet rustbrun, da små, mellemste og store dækfjer alle har brede rustbrune rande, og også svingfjer og tertiærer har samme lyse farve på kanterne. En tendens til lyse vingebånd skjules effektivt af rustbrunt. |
| (Hør Rørspurvens sang) |
