| Bestemmelse af Rørspurv, Dværgværling og Pileværling |
| med bemærkninger om Sibirisk Rørspurv og Laplandsværling |
| af Klaus Malling Olsen |
| Pileværling, Emberiza rustica (fig. 4) |
| Hovedets tegninger - de afgørende kendetegn |
| Pileværlingen ligner med hensyn til hovedtegning Dværgværlingen, men med de rustbrune partier afløst af koldt gråbrune. Pileværlingen har normalt en rørspurveagtig, ensfarvet gråbrun isse med mørkere længdestriber, men har tit tendens til lys issestribe. Når isse og nakkefjer rejses, ses ofte en lys plet bagest i nakken; da er bestemmelse let, og lettes yderligere af, at de strittende nakkefjer og det spidse næb giver fuglen et trekantet hoved, helt forskelligt fra Rørspurvens. |
| Pileværlingen har lyst gråbrun til hvidgul øjenbrynsstribe, lysest bag øjet og fortil af samme farve som den gråbrune tøjle og kind. Som hos Dværgværlingen går tøjlens og kindens farve i et med hinanden. Den sorte indramning på bageste del af kinden ligner Dværgværlingens, og som hos denne er en hvid øreplet for det meste til stede. Hvis en sådan overhovedet forekommer hos Rørspurven, synes den mere tilfældigt anbragt. Som hos Dværgværlingen ses gerne under øjet en forlængelse af den sorte indramning af kindens bageste del, og hos Pileværlingen går den undertiden helt frem til næbbets basis. Pileværlingens smalle hvide øjenring ligner en mellemting mellem Rørspurvens og Dværgværlingens. |
| Underside |
| Pileværlingens sortbrune malarstribe er sammensat af pletter og når kun sjældent næbbets basis. Over brystet og langs flankerne ses rødbrune til mahognibrune pletter eller brede, korte striber. De står i reglen markant frem mod hvid baggrund og er farvet helt anderledes end striberne hos Rørspurv og Dværgværling. |
| Overside |
| Pileværling har kastaniebrun overgump, og de enkelte fjer har brede lyse rande, når de er friske - det giver overgumpen et meget karakteristisk skællet udseende. |
| Vinge |
| Pileværlingens små dækfjer er matbrune til rustbrune, eller gråbrune (hunner). Spidserne af de mellemste dækfjer er hvide og danner et tydeligt hvidt (eller svagt gråbruntonet) vingebånd. Det bageste vingebånd er smallere og mere gråbrunt, og synes derfor sjældent særlig tydeligt. |
| Nogle mindre forskelle i håndens form kan benyttes, når andre karakterer er undersøgt: Dværgværling og Rørspurv har hånden kortere end tertiærerne (forhold tertiærer:hånd ca. 1:0.7), mens Pileværling har længere og lidt spidsere hånd (forhold tertiærer:vingespids 1:1 ). Dværgværlingen har en lidt spidsere hånd end Rørspurven. Sjette håndsvingfjer er 2.5-5 mm kortere end vingespidsen; hos Rørspurven er de endnu kortere (Svensson 1975). Håndsvingfjer nr 3-6 har indskæring hos Rørspurv, men kun nr 3-5 hos Dværg- og Pileværling. |
| (Hør Pileværlingens sang) |
