Bestemmelse af Rørspurv, Dværgværling og Pileværling 
med bemærkninger om Sibirisk Rørspurv og Laplandsværling
af Klaus Malling Olsen
 
Forvekslingsmuligheder
De tre behandlede arter kan især forveksles med arter, der  kort omtales her.
 
Laplandsværling, Calcarius lapponicus  (fig. 5)
 
Laplandsværlingen ses i træktiderne som en fåtallig trækgæst i Danmark, og nogle få overvintrer. Det er en tydeligt kraftigere og mere lærkeagtig fugl, der på jorden og i flugten minder om en Snespurv uden hvidt i vingen, men kan forveksles med Dværg- og Pileværling. Afgørende er dog kaldet, der ofte høres: et tørt trillende "trrt", efterfulgt af et klangfuldt nedadgående "tjy" {som et kort lyst kald af Dompap), Laplandsværlingen træffes desuden i mere åbent terræn som strandenge eller pløjemarker.
Om efteråret ligner Laplandsværlingen de tre "brune" arter en del, specielt på hovedets tegninger. Den har således en lyst brungrå issestribe. Ansigtets tegninger minder mest om Pileværlingens: lyst gråbrun tøjle og kind, og sort "indramning" af kindens bageste del. Til forskel fra de tre diskuterede arter er brystet og flankerne kun ganske let plettede, hvis de da ikke er utegnede. Det bedste kendetegn er dog de rustbrune store dækfjer, der danner et påfaldende rustbrunt parti midt på den lukkede vinge, "flankeret" af to hvide vingebånd. Man kan desuden se, at hånden er endnu længere end hos Pileværlingen.
Mange Laplandsværlinger har gråbrun nakke om efteråret, mens den karakteristiske rødbrune nakke gør bestemmelsen let om foråret og sommeren.
Laplandsværlingens næb er lyst (gultonet) med sort spids. Det har form som Dværg- og Pileværlingens næb. Benene er mørke, og den ca. 1 cm lange bagklo er meget karakteristisk.
 
(Hør Laplandsværlingens sang)
 
 
Indledning Under trækket Flugt og proportioner Næb, hale, ben og kald Litteratur
Rørspurv Dværgværling Pileværling Laplandsværling Sibirisk Rørspurv
 
Fig. 1 Fig. 2 Fig. 3 Fig. 4 Fig. 5 Fig. 6 Fig. 7 Fig. 8