| Aldersbestemmelse
af Kongeørn, Aquila c. chrysaetos |
| af Bjarne Nielsen, efter
Martin Tjernberg
& Thomas Landgren |
| Første dragt =
Juvenil dragt |
|
Juli(1K) – juni(2K) |
|
| Kongeørnen i juv. dragt kendetegnes især
ved sine ensfarvede mørkebrune og meget lidt slidte
øverste vingedækfjer (fig. 1A). Denne karakter gør
juvenile kongeørne meget lette at aldersbestemme i
størstedelen af deres første vinter. I løbet af
foråret, i marts, april og senere, medfører slitage og
blegning af fjerene, at især de mellemste og bageste
små armdækfjer bliver lysere. (De mellemste armdækfjer
er rækken af dækfjer umiddelbart foran rækken af store
armdækfjer). En ørn i denne dragt (fig. 1B) kan, hvis
den ses på lang afstand, fejlagtigt bestemmes til at
være i sin anden dragt dvs. til at være et år ældre
(3K), end den egentlig er.
|
| Ved håndsvingfjerenes
basis ses på vingeoversiden et hvidt felt, som varierer
i størrelse og form, og som i sjældne tilfælde helt
mangler (fig. 1B). Der kan forekomme asymmetriske
vingetegninger, men det er betydeligt mere almindeligt
hos ørne, som har gennemført nogle fældninger.
Individuelle variationer i det hvide felts størrelse og
form anskueliggøres af fig. 1A, 1B, 2A og 3A. I fig. 2A
vises feltets maksimale størrelse. Størrelsen
på det hvide felt er altså ikke noget alderskendetegn.
Feltets form og størrelse forbliver stort set uforandret
i ørnens tre første dragter.
|
| Vingeundersiderne
er karakteriseret af et hvidt felt ved håndsvingfjerenes
baser. Oftest fortsætter det hvide som et smallere bånd
langs basis af de ydre eller alle armsvingfjer. Eftersom
den inderste decimeter af armsvingfjerene er dækket af
dækfjer, kan båndet være næsten eller helt usynligt.
De individuelle variationer i størrelse og form fremgår
af fig. 1C, 2C og 3C. I lighed med feltet ved basis af
håndsvingfjerene på vingeoversiden fremstår feltet
på vingeundersiden stort set uforandret i de tre første
dragter og er således heller ikke noget godt
alderskendetegn. Dækfjerene på
vingeundersiden er mørkebrune.
|
|
I
juvenil-dragten er ryggen ensfarvet mørkebrun uden
større lyse områder. Hos nogle individer ses på nært
hold en del hvide fjerbaser som små lyse pletter på ryg
og/eller vingedækfjer. Det bør dog understreges, at
alle juvenile og endog subadulte ørne er mere eller
mindre hvidplettede, når deres fjerdragt er dårligt
ordnet, f.eks. i regnvejr.
|
| Halen
er ofte rent hvid med skarpt afgrænset mørkt endebånd. Bredden på det mørke bånd varierer
fra individ til individ, jvfr. fig. 1A og 1B, og er
derfor ikke noget godt alderskendetegn.
Halefjerenes hvide del kan have mere eller mindre
iøjnefaldende gråhvide områder. Hos en del individer
vil man opfatte hele halens inderste del som gråhvid.
|
|
Vingeformen
hos juvenile afviger ofte fra de ældre fugles. Bagkanten
af armsvingfjerene bugter sig ofte bølgeformet, medens
den hos ældre ørne ofte er parallel med vingens forkant
(fig. 1C og 7B). Unge ørne har længere hale end ældre.
Dette skyldes, at de juvenile halefjer er længere end
dem, der vokser ud senere. Hos ørne, der er i anden
eller tredie dragt, er halefjerene, der sidder tilbage
fra juvenil-dragten, blevet slidte i spidsen og er dermed
kortere. Med mellemrum ses kongeørne med påfaldende kileformet
hale (se fig. 2A). Det er mest almindeligt hos yngre
fugle, i første-fjerde dragt, men kan forekomme hos
ældre individer og er således ikke relateret til nogen
bestemt alder.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
