Hos nogle individer, der fælder et forholdsvis stort antal armdækfjer i første fældning, bliver udseendet af det lyse felt noget anderledes. Hos disse ’avancerede’ individer ses ofte et stort antal mørkere, nyudskiftede små armdækfjer langs vingens forkant. Desuden udgør den bageste række af små armdækfjer ofte et kortere eller længere bånd af mørke nyudskiftede fjer langs vingens midte. Det lyse felt, som vingens dækfjer danner, opfattes derfor som mindre og mere centralt beliggende på vingeoversiden, og ofte som delt af et mørkt bånd (se fig. 2B og foto 8). På afstand kan en ørn med denne vingetegning let forveksles med en fugl i fjerde dragt.

På vingeundersiden er det hvide felt ved hånd- og armsvingfjerenes basis ikke forandret nævneværdigt fra første dragt, og de nederste vingedækfjer er fortsat ensfarvet brune.

Et varierende antal fjer på skulderen er blevet mere eller mindre lyse mod spidsen. Skulderfjer med lyse spidser forekommer ofte hos kongeørne fra anden dragt og senere og viser sig tydeligt i flugten. Ryggen er ensfarvet mørkebrun eller har stadig en eller flere ufældede, afblegede, beige/lysgrå fjer. Hos nogle individer kan de lyse fjer smelte sammen til store lyse pletter, der let kan ses fra selv stor afstand.

Halen ligner stadig i princippet juvenil-halen og en del individer har endnu ikke fældet nogen halefjer. Hvis der er skiftet nogle fjer (ofte parret i midten), har disse gerne grå/gråhvide kiler fra det mørke endebånd ind mod kroppen. Hos enkelte individer er disse mørke tegninger så fremtrædende, at de kan ses på relativt stor afstand under gode observationsforhold. Der findes bevis for, at nyudskiftede vinge- og halefjer allerede hos ørne i sin anden dragt i meget sjældne tilfælde kan have tværstriber (se foto 7).