Hos visse fugle indeholder det øvre vingedækfelt en så stor andel af mørke fjer, at fuglens udseende nærmer sig en lys fugl i tredie dragt (se denne). I dette og mange andre tilfælde, når der er tale om subadulte fugle, er det en kombination af forskellige dragtkarakterer i især vinge og hale, der gør udslaget ved aldersbestemmelsen.

Da fjerde årgangs hånd- og armsvingfjer er mere eller mindre adulttegnede, bliver det hvide felt ved håndroden på vingeoversiden noget mindre og opspaltet af mørke kiler. På afstand kan håndrodsfeltet dog stadig opfattes som distinkt og velafgrænset. (Husk dog, at nogle individer allerede i første dragt mangler det hvide håndrodsfelt på vingeoversiden).

På tilsvarende måde er det sammenhængende hvide felt langs hånd og arm på vingeundersiden nu blevet ’takket’ pga. et flertal af mere eller mindre adulttegnede svingfjer. Den opspaltning, der er lettest at iagttage i felten, ses oftest på de inderste håndsvingfjer. I denne dragt – som i de to følgende – er de hvide vingetegninger ofte asymmetriske. Vingeundersidens små dækfjer er – som i de følgende dragter – ofte påfaldende rust- eller gulbrunfarvede, hvilket dog kun er synligt under gode observationsforhold.

Farven på ryggen er meget variabel. Ligesom hos ældre ørne forekommer alle variationer fra påfaldende ’flammet’ med en blanding af mørke og lysebrune/grå fjer til ensfarvet mørk ryg.

I halen har de senest fældede fjer mere eller mindre udbredte tværbånd eller pletter indenfor det mørke endebånd og har ofte grå i stedet for hvid/gråhvid bundfarve. Dette er tydeligst på de to ’fritliggende’ fjer i halens midte. En mørk, ofte stribet ’midterpille’ ses hos mange ørne i denne dragt. På afstand ligner halen hos visse individer dog stadig halen hos en juvenil fugl.