Vingeundersidens hånd- og armsvingfjer er grå med mørkere bånd og sort spids. Basalt kan svingfjerene være ret lyse, og i visse belysninger og på lang afstand kan vingeunderside minde en del om vingeundersiden hos en musvågen.

Halefjerene har samme tegning som svingfjerene i vingen. På lang afstand kan halen virke to-farvet med sort spids og lysere rod. Enkelte fugle kan have helt mørke halefjer. Ofte har hannerne mørkere haleoverside med flere og smallere grå tværbånd end hunnerne (Forsman 1999).

Normalt skulle kongeørnen have adult dragt med vinge- og halefjer uden indslag af hvidt eller gråhvidt tidligst ved syvende leveår. En ringmærket ørn i fjerde dragt, der blev aflæst ved ådsel, aflæstes samme sted i syvende dragt og var da i fuld adultdragt (foto 13 og 24). Derimod var  halen hos en anden aflæst ørn i niende dragt stadig gråhvid på den inderste trediedel dvs. i princippet samme udseende som en fugl i sjette dragt (fig. 6B). Måske har enkelte individer af nominatracen A. chrysaetos en smal hvid halerod og måske endda synligt hvidt på de underste armsvingfjers basis gennem hele deres liv ??